OM OS

Dansk mad med respekt for råvarer og godt håndværk

 

Hvor godtfolk er, kommer godtfolk til

Restaurant Puk er et dansk køkken der emmer af kærlighed til den gode danske kogekunst. Med fødderne solidt placeret i traditionerne og et ambitionsniveau om at gøre måltidet til mere end blot mad, men til en sanselig oplevelse, er det vores ønske at du går herfra lidt mere lykkelig end da du trådte ind i vores hyggelige stue.

For mange af vores faste gæster er det lidt som at komme hjem, når de kommer herned. For vi har det hyggeligt og rart, mens vi laver din mad ude i køkkenet, og den hjemmelige atmosfære når helt ud til bordet og hænger over måltidet som en duft af hjemstavn og minder om forgangne dage. For når mad er tilberedt med kærlighed kan det både smages og mærkes. Og det er nok derfor så mange af vores gæster kommer igen, år ud og år ind. Vi glæder os til også at byde dig velkommen!

Nye boller på den klassiske suppe

Den 1. August 2015 tiltrådte Uffe Andersen på Restaurant Puk. Det er med stor respekt og lyst at han indgår i den århundrede gamle beværtning, der har specialiseret sig i klassisk dansk mad . Uffe Andersen er oprindeligt uddannet kok i det franske køkkens sublime haute cuisine. Men selvom han kan det franske gastronomis håndværk til fingerspidserne og er en excellent specialist ud i de italienske vine, så har hans hjerte altid banket et ekstra slag for dansk køkken.

Uffe er vokset op ude på landet på Møn med en far der avlede grise, så han har et indgående kendskab til kødets kvalitet som en bærende faktor for måltidets oplevelse. Uffe ved derfor at råvaren er vigtig, men endnu vigtigere er det at kunne sit håndværk. At vide hvordan man behandler råvaren og frembringer essensen af råvaren, kræver et håndværk. Et håndværk som Uffe mestrer og som han kræver til perfektion af sine kokke.

Som barn stod han ofte med næsen nede i mors gryder, og her lærte han at hemmeligheden bag de perfekte frikadeller er en skøn blanding af håndværk og kærlighed. For som Uffe siger ”Fars smager bedst når mor har rørt den”

Catering

Uffe har siden 2008 også haft Klintholm Gastronomi, et populært catering der har et godt ry for at kunne opfylde stort set alle de ønsker deres kunder kommer med. De leverer hver dag firmafrokoster til over 1.100 mennesker. Men Klintholm laver også fabelagtig mad til bryllupper, barnedåb og andre af livets store øjeblikke. Hvis du er interesseret i at vide mere, så kontakt os her.

KOM MED I KLUB PUK OG FÅ FORDELE

Få invitationer til særarrangementer, temaaftner og unikke tilbud. Adgang til konkurrencer kun for Klub Puk medlemmer.


Ved deltagelse accepteres at Restaurant Puk må sende gode tilbud via e-mail og sms

BILLEDER FRA INSTAGRAM

Please enter an Access Token on the Instagram Feed plugin Settings page

Restaurant Puk
Vandkunsten 8
1467 KBH

Tel: (+45) 33 11 14 17
E-mail: puk@restaurantpuk.dk

Åbningstider

Man - Søn 10:00 - 01:00
23.-26. dec Lukket
31. dec Lukket
1. jan 12:00 - 21:30

WP Google Maps Error

In order for your map to display, please make sure you insert your Google Maps JavaScript API key in the Maps->Settings->Advanced tab.

Følg os på: