Vi tilbyder også udendørsservering
Sid en stund i solen, nyd lyden af vandet der risler i det smukke springvand fra 1910 og mærk solens stråler i dit ansigt. Her kan du sidde i et af Københavns charmerende åndehuller, mens du nyder din frokost, et godt glas og mærker livet glide forbi.
Springvandet Vandkunsten , eller Wand Konsten som det oprindeligt hed tilbage i 1770, er en del af Københavns ældste historie. Og nu kan du sidde her og nyde dit smørrebrød, og alt hvad hjertet begærer af klassisk dansk mad på en dansk restaurant midt i Indre by i København K.
En historisk dansk restaurant i det gamle København
Når du træder ind ad døren til Restaurant Puk, træder du ind i en del af historien om det gamle København. I året 1539 holdt det Kongelige Bryghus til i denne bygning. Og på forunderligste vis har bygningen overlevet mange af Københavns brande og krige op gennem tiden. Så at du i dag kan træde ind i vores hyggelige gamle kælder med originale loftbjælker er lidt af et mirakel, som vi er så glade for.
For siden 1750 er der blevet serveret sild, flæsk og brændevin i vores kælder – og det bliver der stadig. Så skal du forkæle ganen med klassisk dansk mad i høj kvalitet, så kom ned til os og hør væggene hviske lidt om historiens vingesus, mens du indtager en god traditionel dansk frokost, der både mætter og gør dig glad.
Kontakt os til at reservere et bord 33 11 14 17 eller skriver til puk@restaurantpuk.dk.